Referat

Generalforsamling, Haraldsted og Allindemagle lokalråd. 4. november 2009

Generalforsamlingen afholdtes umiddelbart efter vælgermøde med deltagelse af Svend Erik Jacobsen (Socialdemokraterne) og Hanne Hylgaard (Radikale Venstre).

Efter velkomst fra formanden Dorte Lau Baggesen blev Ruben xxx valgt som dirigent, hvorefter han ledede resten af mødet. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet.

Dorte Lau Baggesen aflade formandens beretning, som kan findes som selvstændigt dokument.

Efter beretningen var der en kortere diskussion omkring lokalrådets aktiviteter og i særdeleshed om hvordan en større del af befolkningen i lokalområdet kunne involveres i diskussionerne omkring forhold, der har betydning for livsvilkårene i området. Der var opbakning til lokalrådets indsats muligforbedring af vedr. busbetjeningen og ønske om at området aktivt arbejder for at forholdene omkring Allindelille skole som selvstændig skole og børnehave sikres. Bente Hargaard påtog sig på generalforsamlingens vegne at skrive et høringssvar i forbindelse med den igangværende høring om forslag til struktur for dagtilbud- og skoleområdet.

I forbindelse med fremtidige aktiviteter fortalte Peter Broen om initiativ omkring rollespilsforløb for børn og familier i foråret 2010 og Bente Hargaard fortalte om initiativ omkring børneteater i samarbejde med kirke og menighedsråd. Begge initiativer blev budt velkomment og Lokalrådet støtter deres gennemførsel.

Fabienne Dujoux fremlagde lokalrådets regnskab (se særskilt dokument), der var blevet revideret af Bodil Feilberg og Jens Bøggild uden bemærkninger. Generalforsamlingens  ønskede at det fremover kunne fremgå tydeligere når dele af lokalrådets midler er øremærkede til specielle aktiviteter. Det gør sig således gældende at langt størstedelen af de anførte aktiver er øremærket til madbixgruppen herunder til det særlige sundhedsprojekt, hvortil der i 2009 er opnået kommunal støtte.

Lokalrådets bestyrelse havde fremstillet ændringsforslag til vedtægterne, således at disse bringes i bedre overensstemmelse med den almindelige praksis. Alle ændringsforslag blev vedtaget (se særligt dokument for ændrede vedtægter).

Valg til lokalråd blev gennemført uden de store overraskelser idet alle medlemmer af bestyrelsen var villige til genvalg – og ingen andre ønskede at gå ind i arbejdet. Bestyrelsen består således fortsat af Jytte Klastrup, Louise Egelykke, Fabienne Dujoux og Dorte Lau Baggesen.

Generalforsamlingen blev herefter afsluttet og Dorte Lau Baggesen takkede dirigenten og de fremmødte.